INTERNATIONAL PANDEKAGEDAG

.. Jaaa! International pandekagedag (åbenbart). Jeg synes der er flere pandekage-dage om året, eller er det bare mig? Lige meget hvad, synes jeg dagen i dag, fortjener min yndlings pandekageopskrift – så den får I her:
♥ 1 banan
♥ 2 æg + 1 æggehvide
♥ Et par dråber Perfect sød
♥ 1 scoop proteinpulver, fx. vanilje, chokolade, banan (kan undlades). Jeg foretrækker vaniljeproteinpulver
♥ 2 spsk. havregryn
♥ En lille sjat mælk
Blend det hele sammen og lad det stå i et par minutter, mens du varmer en pande op med lidt kokosolie. Steg pandekagerne og top dem med lige det du lyster – måske er det blot friske bær, chokolade, peanutbutter? Eller en kombination af mange forskellige ting. Få inspiration til din topping på billederne herunder.
SPINATPANDEKAGER
Er du ikke til den søde slags – eller blot vil bruge pandekager til frokost, aftensmad eller eftermiddag? Så kan du følge denne opskrift:
♥ 2-3 store håndfulde spinat
♥ 2 æg + 1 æggehvide
♥ 2 spsk. havregryn
♥ En lille sjat mælk
Blend det hele sammen, og steg det på en slip-let pande. Kom laks, hytteost, kylling eller endda kødsauce på!
Rigtig glædelig pandekagedag, derude <3 Tag mig endelig på instagram, hvis I afprøver opskrifterne (#annaeiholm & @annaeiholm)
♥ Anna
Ingen kommentarer endnu