• ···
LEVEVIS SKYR YOGHURT

ANMELDELSE AF KARI TRAA BUTTERFLY PANT II

ANMELDELSE AF KARI TRAA BUTTERFLY PANT II

Som I nok har bemærket, er jeg helt vild med Kari Traa’s kollektion – og ejer utrolig mange af deres tights, toppe, langærmede, uldundertøj, huer og strømper.  Jeg har dog aldrig haft et par butterfly-tights i den lange model, så da Dinsport spurgte mig, om jeg ville teste sådan et par – takkede jeg hurtigt ”ja”.

Det jeg elsker allermest ved Kari Traa’s produkter er alle de fine farver, som toppe og tights produceres i. Man bliver simpelthen så glad af alle de farvestrålende træningsoutfit man kan sammensætte. Det populære ved Kari Traa er, at tøjet er designet så de passer til de feminine former – mens de er i stand til at klare diverse stræk, som tøjet udsættes for under træning (fx squat).

621299_blk_1_1

BUTTERFLY-SERIEN

Butterfly-serien er uden tvivl en af Kari Traa’s mest populære serier – og flere af Jer kan nok nikke genkendende til, at man ser min. én pige i enten Kari Traa top eller tights under et besøg i sit fitnesscenter? Butterfly-serien er lavet af 95% polyamid og 5% elastan, hvilket medvirker til, at tøjet er svedtransporterende – samt hurtigtørrende, hvilket er en stor fordel, da man ikke føler man bliver våd og kold når man sveder/har svedt. Et ekstra plus ved Butterfly-serien er at den er sømløs, hvilket vil sige, at der ikke er nogen syninger der kravler eller irriterer nogen steder!!!!

Kari Traa har forbedret Butterfly-serien her i 2014, efter flere henvendelser på at toppene ”kravlede” op under træning, samt at tightsene havde let ved at falde ned. Dette er løst ved at indsætte en silikonerib i toppene, mens vævningerne i tightsene er forbedrede, så de ”fitter” kroppen bedre og bare sidder, hvor de skal! Den nye butterfly-serie kan kendes på, at produkterne hedde II efter deres navn 🙂

 TEST AF BUTTERFLY PANT II UNDER TRÆNING

Jeg har testet disse smækre, lækre tights til både styrketræning og en lille løbetur – og jeg er virkelig fan!!!! Jeg havde selv store problemer med, at elastikken blev for løs i den ”gamle” butterfly-serie, men med de nye vævningerne sidder bukserne virkelig, hvor de skal – og kravler ingen steder. Jeg har ikke én gang trukket op i mine bukser under en træning – heller ikke på mine bendage efter hvert sæt squat, som jeg tidligere har gjort.

På en løbetur oplevede jeg heller ikke at bukserne kravlede ned, og det er virkelig rart. Tightsene sidder tæt til kroppen, men uden at stramme 🙂 Jeg føler lidt, at de er malet på mine ben, hvilket er fantastisk følelse.

Jeg nåede også at teste tightsene til en times Flow Yoga – hvor jeg var lidt mere nervøs for, om de ville blive siddende, hvor de skulle. Men heller ikke her oplevede jeg nogen problemer overhovedet.

Kari Traa er i forvejen et af mine yndlingsmærker inden for træningstøj – men med denne forbedring af butterfly-serien, synes jeg blot at den er blevet endnu bedre! Jeg glæder mig allerede til at få afprøvet de nye toppe. Det er klart en fordel – hvert fald for mig – at Kari Traa har valgt at videreudvikle på deres første serie, for mine bukser fra den ”gamle” butterfly-serie ligger faktisk bare inde i skabet. Det kommer det her par under ingen omstændigheder til!

IMG_7873

Min dom bliver altså, at jeg synes disse tights er ideelle både til indendørs – såvel som udendørstræning. De kan både bruges til løb, holdtræning, yoga og styrketræning. Må du også bare eje sådan et par, kan de købes lige her.

Psssst: Dinsport.dk har i øjeblikket en del nedsatte Kari Traa produkter.

Har I nogen erfaringer med den nye butterfly-serie?

– Anna

HUSK AT FØLGE MED PÅ BLOGLOVIN’ OG INSTAGRAM (@annaeiholm)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LEVEVIS SKYR YOGHURT