ALLÉVO EKSPERIMENT PT. III

CHOKO-KNAS ALA ANNA

CHOKO-KNAS ALA ANNA

foto 1

.. Man har sovet under bloglæsningen, hvis man ikke har set denne lækkerhed hos alverdens søde blogger eller på instagram. Jeg er blevet inspireret af Maria, Matilde, Sofie og Cecilie – så nu MÅTTE jeg simpelthen selv i køkkenet og kreere en udgave. Opskriften er baseret på de ting, jeg havde til rådighed i skabene hos mine forældre. Derudover synes jeg godt den måtte være lidt julet, derfor tilføjede jeg lidt kanel.. Hvis du har nødder, chokolade og måske lidt tørret frugt, så er det bare med at komme i køkkenet, så du kan nyde denne dessert i aften eller som drys på din morgenmad i morgen! HAPS!

foto 4

Ingredienser

  • 100g mørk chokolade uden sukker (en lysere eller hvid udgave kan vælges, hvis man ikke er til mørk chokolade eller skal servere det for børn)
  • 1 håndfuld mandler
  • 1 håndfuld valnødder
  • 1 håndfuld cashewnødder
  • 1 håndful tørrede morbær
  • 1 håndfuld gojibær
  • ½ tsk. kanel (kan undlades)
  • Frysetørrede hindbær

To do:

  • Smelt chokoladen i en gryde
  • Rør kanelet i
  • Kom nødder, morbær og gojibær i den smeltede chokolade og bland det hele godt sammen
  • Hæld det i silikoneforme eller beklæd et fad/plastikbøtte etc. med bagepapir og hæld massen i
  • Drys med frysetørrede hindbær
  • Stil chokoladen i fryseren – hvis du har plads – eller blot i køleskabet
  • Skær, knæk, bræk chokoladen og NYD!

foto 2

Rigtig god søndag aften.

– Anna

FØLG MIG PÅ BLOGLOVIN’ LIGE HER OG PÅ INSTAGRAM: @annaeiholm

   

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ALLÉVO EKSPERIMENT PT. III