RAW PEBERNØDDER

RAW PEBERNØDDER
Regnfuld, kølig søndag = en tur i køkkenet. Min mor bestemte sig for at bage en gulerodskage, og jeg assisterede gerne! Da jeg pludselig støder på en ”pebernød krydderi” fra Dr. Oetker, som løber ud i næste uge, får jeg en god idé.. Sidste år forsøgte jeg mig med raw brunkager, som jeg synes blev rigtig gode og fulgte egentlig bare denne opskrift, med lidt justeringer. Jeg har brugt grundopskriften fra de daddelkugler, jeg altid laver og tilføjet pebernød-krydderi. Smagen af pebernødder rammes ikke helt, men jeg kan godt lide den søde julesmag, og dette alternativ kan sagtens fungere for mig i december måned. Det skal måske lige sige, at jeg aldrig har været den helt store elsker af pebernødder. Men hvis I tør, så synes jeg I skal prøve opskriften, og se om den er noget for Jer. De er hvert fald en del sundere, og indeholder hverken mel eller tilsat sukker. Jeg vil i dag nyde dem til en kop the hos min bedste ven, som jeg ikke har set i meget lang tid!
Opskriften giver ca. 25-30 kugler, alt afhængig af størrelse på “pebernødderne”.
Ingredienser:
- 2 dl dadler (jeg har brugt tørrede dadler fra Urtekram, da jeg ikke havde flere friske)
- 2 dl nødder (jeg har brugt mandler – men alle typer kan bruges, og blandes)
- 1,5 tsk. pebernød krydderi, fx fra Dr. Oetker
- Ca. ½ dl vand – dette afhænger af dadlernes konsistens, så prøv dig frem.
To do:
- Put nødder, dadler, pebernød krydderi og lidt af vandet i en foodprocessor (har du en minihakker af god kvalitet, kan den også bruges)
- Justér konsistensen med vand, indtil den er blød (men ikke flydende)
- Tril små kugler af ”dejen” – servér dem til eftermiddags/aftenkaffen – og opbevar de resterende i en lufttæt beholder i køleskabet (hvis du altså ikke spiser dem alle, hihi.)
TIP:
- Ønsker du at øge proteinindholdet kan du evt. blende lidt chiafrø med eller tilføje smagsneutral proteinpulver. Dette vil jeg i hvert fald selv prøve at eksperimentere med næste gang, jeg kaster mig ud i denne opskrift.
Rigtig god søndag.
– Anna
FØLG MIG PÅ BLOGLOVIN’ LIGE HER OG PÅ INSTAGRAM: @annaeiholm
Gud hvor sjovt, har netop også lige lavet raw pebernødder i dag 🙂 De er jo SÅ nemme at lave og langt sundere end de traditionelle!