KAKAOPÅLÆG MED HASSELNØD, AVOKADO, DADDEL OG FIGEN

NATIONAL FULDKORNSDAG

NATIONAL FULDKORNSDAG

fuldkorn til folket

Som flere af Jer sikkert allerede ved, er det i dag, torsdag den 24. oktober 2013, Den Nationale Fuldkornsdag. Der bliver/er blevet uddelt 50.000 gratis fuldkornsprodukter i hele landet, for at sprede budskabet om, at vi stadig spiser for lidt fuldkorn.

fuldkornsbus 

Nye tal fra Fødevareinstituttet DTU viser netop, at danskerne i gennemsnit spiser 60g fuldkorn om dagen. Der er dog stadig et stykke vej op til Fødevarestyrelsens anbefaling på de mindst 75g om dagen. Derudover er salget af produkter med fuldkornslogoet på steget på hele 17 % på et år, hvilket selvfølgelig er positivt. Dog er det vigtigt, at der stadig er fokus på diverse fuldkornskampagner, da mange danskere stadig ligger langt fra målet om de 75g fuldkorn dagligt.

vælg fuldkorn   

De to vigtigste grunde til at spise fuldkorn er:

  1. Du spiser mindre, da fuldkorn mætter rigtig godt – hvilket er gavnligt i forbindelse med vægttab eller vægtvedligeholdelse. Derudover er fuldkorn godt for vores fordøjelse og hjælper med at holde maven i gang.
  2. Du forebygger sygdomme, som fx diabetes, hjertekarsygdomme og kræft ved at spise hele korn. Fuldkorn indeholder kostfibre, vitaminer, mineraler og andre sundhedsfremmende næringsstoffer.

fuldkornsfar

 

Hvordan får jeg 75g fuldkorn om dagen?

Ved at spise 2 dl havregryn + 1 skive rugbrød får du 75g fuldkorn. Der er dog også mange andre måder at få fuldkorn på. Disse tre billede illustrerer, hvad 75g fuldkorn bl.a. svarer til:

boller, musli.. pasta, brød, knækbrød havregryn + brød

 Tips til at få mere fuldkorn i hverdagen

Jeg har samlet en række tips til, hvordan man får mere fuldkorn i sin hverdag:

  • Kig efter det orange fuldkorns-logo når du køber ind. Logoet sikre dig, at det produkt du køber indeholder et højt indhold af kostfibre og fuldkorn i brød, mel, gryn, ris, pasta og morgenmadsprodukter. #vælgfuldkornførst
  • Vælg rugbrød i madpakken – og spis det gerne til frokost dagligt
  • Vælg altid de grove varianter af pasta, ris, bulgur
  • Brug fuldkornsmel når du bager i stedet for hvedemel
  • Brug hele korn i bagværk, grød og madlavning – kom fx hele kogte rugkerner i dine salater
  • Brug fx havregryn i dine frikadeller i stedet for hvedemel
  • Spørg efter fuldkornsprodukter hos bageren, eller når du spiser ude
  • Spis havregryn til morgenmad – enten med mælk på, som topping på skyr/yoghurt eller lavet som grød
  • Indfør fuldkornsknækbrød som mellemmåltid enten til formiddag eller eftermiddag

hvad-er-fuldkorn_01

TIP:

  • Se en lille video om fuldkorn lige her.

 

– Anna

 

FØLG MIG PÅ BLOGLOVIN’ OG INSTAGRAM (@annaeiholm)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KAKAOPÅLÆG MED HASSELNØD, AVOKADO, DADDEL OG FIGEN