• ···
TID TIL THE...

LYSERØD PRINSESSE-MUGCAKE

LYSERØD PRINSESSE-MUGCAKE

brugmig

.. Oh, My GOD!!!! Jeg forsøgte mig med min allerførste mugcake i går, og resultatet blev intet mindre end vellykket! Konceptet omkring en mugcake, og dens få minutter i mikroovnen gør den helt perfekt, i en travl hverdag, hvor alt går stærkt og man har travlt. Opskriften består af få ingredienser, som de fleste af os har i køleskabe, skabe og skuffer – og da kagen er forberedt OG spiseklar på under 6 minutter, skal man måske liiiige overveje, hvor lang tid det tager at komme ud af døren, stå i kø hos bageren og komme hjem igen! Jeg vil mene det er de færreste, der kan klare netop dette på samme tid.

Det eneste ”krav” for denne kage, er at du har en mikroovn. Det ejer vi desværre ikke derhjemme, da vi ikke føler vi har brug for den – så jeg vil nyde godt af denne kage, mens jeg er hos mine forældre. Kagen kan med garanti også laves i ovnen, det vil blot tage længere tid.

Jeg nød kagen som en lille aftensnack i går – og synes bestemt også, at den kan spises til morgenmad, da flere af ingredienserne ofte indgår i mine versioner af dette måltid. Kagen minder mig om en lækker og svampet banankage – og næste gang, vil jeg dekorere den med en chokoladefrosting.

Denne version er dækket med en lyserød skyrcreme – så, find din lille prinsesse frem og hop i køkkenet, hvis du er blevet lækkersulten efter dette indlæg.

Ingredienser:

  • 1 most banan
  • ½ dl havregryn
  • 1 æg
  • 1 knsp. Bagepulver
  • 1 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)

Frosting:

  • 1,5 dl skyr
  • En håndfuld bær (bruger du frosne bær, så husk at give dem et opkog)
  • Et par dråber sødemiddel

To do:

  • Bland alle ingredienserne sammen med en gaffel
  • Hæld dejen i en ramikin (eller en kop)
  • Stil den i mikroovnen i 1,5 minut ved højeste effekt
  • I mens kagen ”bager” blander du skyr, bær og sødemiddel
  • Ta’ kagen ud af mikroovnene, vend den på hovedet (min gled super-let ud) og overhæld med skyr-creme. Pynt evt. med kokos, frysetørrede bær, hakkede nødder eller hvad du lige har lyst til.

PAS PÅ! Denne kage er stærkt vanedannende …..

mug2

TIP

  • Kom evt. et par hakkede nødder i dejen, hvis du ønsker den skal have lidt mere bid

– Anna

FØLG MIG PÅ BLOGLOVIN’ OG INSTAGRAM (@annaeiholm)

   

10 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TID TIL THE...