KAKAOPÅLÆG MED HASSELNØD, AVOKADO, DADDEL OG FIGEN

KAKAOPÅLÆG MED HASSELNØD, AVOKADO, DADDEL OG FIGEN
Denne opskrift blev egentlig til, fordi min mor og jeg sad og hungrede efter daddelkugler forleden eftermiddag. Jeg gik i køkkenet og opdagede ½ avocado som skulle spises NU, og tænkte ”mm, det prøver jeg da bare at komme i”. Jeg har før forsøgt mig med ½ banan, hvilket også gav et lækkert resultat. Da jeg først skulle have fat i kakaoen, fik jeg øje på en pakke Castus figenpålæg – og besluttede mig derfor, for at lave kakaopålæg i stedet for daddelkuglerne. Vi spiste det på et stykke knækbrød med lidt frisk basilikum.
Ingredienser:
- 1 dl hasselnødder
- 150g tørret dadler og/eller figner (jeg brugt 75g dadler og 75g figner)
- ½ avocado
- 1-2 spsk. usødet kakao (almindeligt kakaopulver kan også bruges)
- 1 spsk. kokosolie
- Ca. 2-4 spsk. vand
To do:
- Kom alle ingredienserne i en foodprocessor (har du en effektiv minihakker kan denne også bruges)
- Justér med vand og kakao, for at ramme den ønskede smag og konsistens
- Kom pålægget i et glas, skål, lufttæt beholder eller hvad du lige har – og opbevar det på køl.
- Spis pålægget på et stykke knækbrød, en riskiks, en lun bolle eller som topping på fx skyr eller grød
– Anna
FØLG MIG PÅ BLOGLOVIN’ OG INSTAGRAM (@annaeiholm)
Det ser vildt lækkert ud 🙂
Jeg har selv lige startet en sundheds blog hvis du får lyst at kigge forbi 🙂
– http://www.healthychoices.dk/