• ···
BLOMMEKOMPOT (UDEN SUKKER)

RUG’STYKKER MED CHOKOLADE OG NØDDER

RUG’STYKKER MED CHOKOLADE OG NØDDER

foto 5

Jeg er simpelthen nødt til at dele denne lækre opskrift med Jer. Første gang jeg blev præsenteret for disse lækkerier, var til en brunch hjemme hos en af mine bedste veninder. Jeg var fuldstændig solgt, efter at have smagt dem – og derfor måtte jeg lokke opskriften ud af hende. Jeg har ændret en lille smule i den, og tilføjet nødder og chiafrø for at øge protein- og fiberindholdet.

Jeg synes rug’stykkerne kan spises som en del af morgenmaden i weekenden, som en lille eftermiddags/aftensnack i stedet for et stykke kage eller som en del af madpakken. De er rigtig lækre uden noget på (specielt, hvis de er lune), men der er nu heller ikke noget, som et stykke rugbrød med smør.

Opskriften giver ca. 10 rugbrøds’snacks, alt afhængig af størrelsen på formene.

foto 1

Ingredienser:

  • 3 dl rugkerner
  • 3 dl gryn – fx havregryn/speltflager/rugflager (jeg brugte 5-gryn)
  • 3 dl rugmel
  • 1,5 dl solsikkekerner
  • 2 spsk. chiafrø
  • 1 dl hakkede nødder (jeg brugte mandler)
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1,5 tsk. salt
  • 2,5-3 dl vand (gem evt. kogevandet fra rugkernerne)
  • 3 dl skyr (eller en anden form for mager surmælksprodukt, fx A38, ylette, yoghurt naturel)
  • 100g hakket mørk chokolade (jeg brugte 50g 85% og 50g af denne, da det lige var det, som var i skabet)
  • Sesamfrø til drys

To do:

  • Sæt ovnen på 200 grader (over/under varme)
  • Kom rugkernerne i en gryde med vand og kog det op. Lad det simre i 2-3 min.
  • Bland alle de tørre ingredienser (undtagen chokoladen) i en skål
  • Kom de kogte rugkerne og vand i skålen. Bland det hele godt sammen. Dejen skal være som en fugtig bolle-dej, men ikke for våd.
  • Rør skyr/yoghurten i og vend til sidst den hakkede chokolade i dejen
  • Kom dejen i smurte forme (bruger du silikoneforme slipper de let uden smøring, jeg brugte dem her) og drys med sesam.
  • Sæt rugbrødene midt i ovnen og bag dem i 30 min. på over/under varme
  • Kig til rugbrødene – stik evt. en kødnål i dem, og se hvor let den slipper
  • Bag rugbrødene færdigt på varmluft (stadig ved 200 grader) i ca. 15 min.

foto 4

STOP-SPILD-AF-MAD-TIP:

  • I risiko for, at du ikke når at spise rug’stykkerne inden de bliver for tørre (dette sker meget sjældent hjemme hos mig), kan de sidste stykker brækkes i små stykker og ristes helt sprøde på en tør og varm pande. Denne lækre crunch kan fx bruges som drys på morgenmaden.

Ønsker I at læse mere om madspild og har lyst til at se de skræmmende tal, så tjek denne side.

 

Ha’ en dejlig dag!

// Anna Eiholm


Follow on Bloglovin Follow on Instagram Følg Anna Eiholm på Facebook
   

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BLOMMEKOMPOT (UDEN SUKKER)